Du er sikkert blevet stillet følgende spørgsmål op til flere gange: “hvis du var et dyr, hvilket ville du så være?”

Hos Aros Media sammenligner vi os på flere måder med myrerne. Myrer symboliserer nemlig flere af de værdier, vi hos Aros Media sætter en ære i at efterleve. Vi er flittige. Vi er hårdtarbejdende. Og så løfter vi alle opgaver i flok.

Myrer er kendt for at kunne bære meget store byrder i forhold til deres kropsvægt. Det samme gælder for os i Aros Media.

Faktisk viser undersøgelser af myrer, at de foretrækker at bære byrder, som er 2-6 gange tungere, end de selv er, hjem til deres tue. De er løsningsorienterede og vælger altid den løsning, som gør, at de bruger mindst mulig energi (tid).

Og hvorfor fortæller vi så denne historie? Jo, ser du. Det gør vi netop, fordi vi mener, at Aros Media kan sammenlignes med myrerne. Vi er heller ikke bange for at bære store byrder, være løsningsorienterede og altid tænke, hvordan vi kan være mest effektive med energi og tid.

Aros Media – Et tæt samarbejde med en god dialog!

Hej, vi er Aros Media

… et ungt og dynamisk marketingbureau med rødderne plantet i den jyske muld, nærmere betegnet Aarhus. Vi hjælper dagligt virksomheder med markedsføring og optimering af deres forretning – og vi hjælper også gerne DIG.

Hos Aros Media har vi et holistisk syn på vores kunders forretning, hvilket vil sige, at vi lægger vægt på, at betragte din forretning som én stor helhed. Vi sætter os i dit sted og kigger på din forretning, som var det vores egen, og stiller spørgsmål til, hvad VI ville gøre, hvis det var os, som havde den daglige drift af DIN forretning.

Langsigtet og gennemsigtigt samarbejde

Vi ønsker at indgå et langsigtet og gennemsigtigt samarbejde med dig, og vi er bevidste om, at desto flere penge vi tjener for jer, desto flere penge har I til, at vi kan udvikle jeres forretning. Hos Aros Media ønsker vi en positiv dialog, hvor det hele tiden handler om, at gøre tingene bedre i morgen, end vi gjorde det i dag. Online markedsføring skaber utrolig mange muligheder for DIN forretning og med en virksomhed som Google, er det vigtigt at være opmærksom. De udvikler sig med lynets hast og vi vil sørge for, at din forretning hele tiden er rustet til deres nye tiltag.

I en opstart af et samarbejde vil vi bringe kortene til bordet. Sætte os sammen med dig, prioritere arbejdsopgaverne i samarbejde med dig, og efter bedste evne strukturere dem med #NiceToHave og #NeedToHave.

Vores kerneværdier

Hos Aros Media baserer vi online markedsføring på forretningsforståelse, samt dybdegående kunde- og forbrugerindsigt, da en databaseret fremgangsmåde giver de bedste og mest målbare resultater. Resultater vi gerne vil hjælpe din forretning med at opnå i fællesskab.

Vi tror på at online markedsføring er fundamentalt i nutidens digitale verden. At være til stede hvor dine kunder leder efter dig – bevidst og ubevidst – skaber relationer dig og kunden imellem.

Vi er specialiseret inden for en lang række online markedsføringsværktøjer og har på samme tid stor kendskab til forbrugeradfærd og markedsføring. Efter dit behov fungerer vi derfor både som eksterne marketingkonsulenter, men varetager også gerne opsætning, udvikling og optimering af din online markedsføring ved brug af en lang række online markedsføringsværktøjer.